Hanehaler

Cherry in The Rye
Jeg er den heldige indehaver af en lille flaske eksperimental kirsebærlikør fra de dygtige folk på Frederiksdal Gods.

Det er ved at være mere end en måned siden jeg sidst har smagt på den, og jeg har ingen ide om den står og udvikler sig i sin flaske i mit sprutskab, men den bliver ved med at overraske.

I dag røg den i en kreation fra Ruby - så vidt jeg har forstået specielt udviklet til Cherry Heering.

Det klarer den fint selvom Rye Whisky har en kraftig bund af røg og læder og herreværelse.

• 6 cl Rye Whisky
• 4,5 cl friskpresset citronsaft
• 1,5 cl kirsebærlikør - som Cherry Heering
• 1,5 cl Maraschino likør (klar kirsebærlikør som den tyske Kirsch)
• 1 cl sukkersirup - jeg brugte lige del saft af bergamotte appelsin og sukker.

Rystes med is og sis i pænt glas. Hvis det er en varm forårs- eller sommerdag, så server den med is og tilsæt evt. lidt dansk vand eller fortyndet tonic vand som en rigtig fin long drink.

Kirsebær og gin
Jeg synes at jeg snubler over cocktails med gin og kirsebær over alt, hvor jeg kommer på nettet og så synes jeg, at jeg ville forsøge mig selv.

• 6 cl gin - jeg brugte Old English Gin fra Hammer og søn
• 1,5 cl kirsebærvin - Frederiksdal Nielstrupmark 2009
• 0,75 cl Amaretto
• 0.75 cl Maraschino lokør
• 5 syltede Maraschino kirsebær

Kirsebær, likør, kirsebær og Amaretto plumpes i bunden af et passende glas og smattes forsigtigt sammen med en muddler eller skaftet af en trægrydeske. Derefter tilsættes is og ginen. Rør cocktailen passende kold.

Og hvis du som jeg er nu forbruger af Old English Gin - så vær opmærksom på, at flasken skal trækkes op med proptrækker - det tager lidt tid især fordi forseglingen er tyk og god. Cocktailen kan gå hen og blive lidt for fortyndet af ventetiden.

Hemingway Daiquiri
En lidt lurvet herre kommer ind på en bar, beder om at få lov at benytte toilettet, bemærker de lækre drinks på disken på vej ud, får en smagsprøve..

Sådan begynder en af de bedste cocktail anekdoter, fordi manden er Ernest Hemingway og fordi baren hedder Floridita og ligger i Havana i Cuba.

Men det er ikke en simpel anekdote - folk har faktisk skrevet bøger om den - og der er mange teorier om, præcis hvilken cocktail skal bære navnet Hemingway Daiquiri.

Romeksperten Matt Robold argumenterer overbevisende for, at en Papa Doble ikke er det samme som en Hemingway Daiquiri i dette essay.

Hemmingwayeksperten - og cocktailhistorikeren - Philip Greene er i øvrigt enig.

Og jeg glæder mig til hans bog udkommer i november - den er forudbestilt og dukker op på min iPad, når jeg næsten har glemt, at den er på vej.

Men tilbage til ugens cocktail. Jeg blev enig med mig selv om, at når nu jeg var nødt til at skære i en helt grapefrugt, så var det lidt sølle, kun at bruge 1 teskefuld saft, så jeg skruede lidt på citrusbalancen og tilsatte også sukker:

• 6 cl hvid rom
• 2 cl grapefrugtsaft
• 1 teskefuld Maraschino likør
• 1 teskefuld limesaft
• 1 teskefuld sukkersirup

Alt måles op i en shaker med is, rystes kraftigt og sis i et passende glas fyldt med knust is. Kan pyntes med en skive lime, eller en humpel grapefrugt og drikkes bedst med sugerør.

Opera
Så vender jeg lagt om længe tilbage til min elskede gin efter en lang tur i rommens univers.

Opera cocktailen var et stort hit på Harry’s New York bar i Paris i 1920’erne, men siden er den vist gået i gemmebogen. Og så indeholder den Dubonnet, som var et stort hit, når mine forældre serverede den i et lille glas med is forud for gryderet og ostbord i 70’erne.

Opera er bestemt et sip vær, men næppe en cocktail, jeg vil lave ofte

• 6 cl gin
• 0,75 cl Dubonnet
• 0,35 cl Maraschino
• Orange bitter

Alt hældes over is en shaker eller røreglas og shakes eller røres. Den bliver klar, hvis den røres og uklar hvis den shakes.

Sis op i et cocktailglas og pyntes med en snut appelsin.

Og så passer den ret godt til lidt toast med potted shrimp. Som sikkert også er den engelske dronnings favorit, sammen med Dubonnet.

The Martinez

Så er vi tilbage i cocktails’enes tidligste barndom. The Martinez optræder i Jerry Thomas barbog og er måske opfundet af ham til en kunde, der var på vej til Martinez i Mexico.

Under alle omstændigheder er de fleste cocktailhistorikere enige om, at Martinez er en stamfader - måske endda faderen - til vore dages martini.

Og ud over det åbenlyse familieskab; gin og vermouth, har de også det til fælles, at der er rigtigt mange bud på, hvad det mest optimale blandingsforhold mellem gin og martini er.

• 5 cl gin - jeg brugte Bulldog
• 2,5 cl sød vermouth - jeg brugte Punt e Mes
• 1/2 teskefuld Maraschino
• 1 bløb Angostura bitter.

Alt mikses over is og røres koldt. Si derefter cocktailen op i et martiniglas eller en cocktailskål og pynt med en lang strimmel citronskal.

Det sidste ord (nej, nej jeg lukker ikke hanehaler, men det hedder cocktailen)

I 1919 indførte USA et forbud mod salg, fremstilling og transport af enhver alkoholisk drik. The prohibition kaldes perioden, som varede helt frem til 1933 da forbuddet blev ophævet.

Men nej, forbuddet stoppede hverken umådeholdent drikkeri eller skørlevned, men gav tværtimod masser af gangstere vind i sejlene og gjorde mange syge eller slog dem ihjel, når ukyndige brændte dårlig sprut.

Der var dog også masser af gode ting ved forbuddet: Jazzen blomstrede, smugkroer - speakeasies på amerikansk - blomstrede - og nogle gode cocktails blev skabt. (Hvis man vil vide mere om forbudstiden, så har den legendariske dokumentarist Ken Burns netop lavet en serie.)

The Last Word, som er denne uges cocktail, er højst sandsynligt et barn af forbudstiden.

Den var mig totalt ukendt klokken cirka et i dag, da jeg henne i mit i øjeblikket favorit-supermarked, Dalgaards Supermarked i Hørsholm, sådan helt tilfældigt faldt over en flaske - smuk flaske - grøn Chartreuse.

I kurven med den og hjem og google - længe leve internettet, for hvor kan man få mange sære ideer der og erhverve sig overflødig viden..

Som at Chartreuse er den eneste spiritus, som har lagt navn til en farve. At en forfatter i 1907 skrev: Folk må sige, hvad de vil om kristendommens forfald; et religiøst system, der producere grøn Chartreuse, kan aldrig rigtig dø. (Drikken en brygget af munke siden 1740)

Og så må jeg ikke glemme, at Chartreuse er nævnt i mange sangtekster - blandt andet denne:

Da klokken slog 17 og prohibition blev ophævet i det lille røde hus, var det frem med shakeren. Over is blandede jeg:

• 2,5 cl friskpresset og siet limejuice
• 2,5 cl Maraschino likør
• 2,5 cl grøn Chartreuse
• 2,5 cl Tanqueray gin

Efter grundig omrysten røg drinken i et martiniglas og blev pyntet med en lille lilla salvieblomst, som jeg pligtskyldigt har spist, for jeg hader at slå levende ting ihjel til ingen verdens nytte, men køn var den.

The Aviation

Historien fortaber sig - måske er den fra 1919, måske først fra engang i 30’erne, måske er den med viollikør, måske er den ikke.

Men som en fan skriver et sted: Når den hedder the Aviation er det for at minde om os en tid, hvor det at flyve var noget behageligt og luksuriøst og ikke noget der involverede nøgenskannere, benkramper og harske jordnødder. So true.

• 6 cl gin- tør london, som Tanqueray er godt
• 2 cl frisk presset og siet citronsaft
• 2 cl Maraschino likør
• 2 cl Creme de Violette

I en shaker med is hældes ingredienserne, som derefter rystes kraftigt i 30 sekunder og hældes i et martiniglas.

Pynt med noget kønt blåt - eller et kirsebær.