Hanehaler

Den Røde VulkanDet er vejr til en cocktail med masser af smag og...

Mon, 17 Jun 2013 15:57:00 +0200

Den Røde Vulkan
Det er vejr til en cocktail med masser af smag og kold som en isbjørns…poter.

Derfor er det nu, man skal hive sin Navy Grog Ice Cone form frem. Den pakker man fuld af knust is, putter den medfølgende lille stålstang gennem den for at sikre plads til et sugerør og så venter man på at den smelter sammen til en fast form.

Derefter mixer man rom, citron, sukker, kirsebærlikør og rom og pynter med tørret persille.

Inspirationen kommer fra Hardeep Rehals Musa Daiquiri, som man kan se ham lave på Politikens hjemmeside.

6 cl hvid rom - jeg brugte Plantation 3 Star
3 cl friskpresset citronsaft
1,5 cl gomme sirup eller anden sukker sirup
1/4 meget moden banan
3 cl kirsebærlikør - jeg brugte en prototype fra Frederiksdal, Cherry Heering er et god alternativ
1 teskefuld tørret persille - tør friske persilleblade i en 75 grader varm ovn i en time og pulveriser dem derefter.

I bunden af en cocktailshaker smatter man bananen godt ud o rom, citron og sukkersirup med en muddler eller skaftet af en grydeske.

Hæld derefter godt med is i shakeren og ryst til bananen er helt opløst og cocktailen er godt kold.

Put et sugerør gennem istoppen og stil den ned i et passende glas. Si derefter cocktailen ned omkring bunden af den. Hæld derefter kirsebærlikøren ned over den del af isen, der stikker op - den skal gøre det ud for flydende lava og pynt med den tørrede persille, som så passende kan udgøre alle den vegetation, lavaen vælter på sin vej.

Det kan lyde som en gimmick - og det er det selvfølgelig også - men kirsebær, banan og persille passer forbløffende godt sammen.

Brændende rotter

Fri, 14 Jun 2013 16:46:00 +0200

Jeg må hellere skynde mig at slå fast, at overskriften ikke på nogen måde afspejler nogle af de smags- eller duftindtryk, jeg fik ved forpremieren på Mojito Embassy i går. Hvad begrebet dækker over, vender jeg tilbage til.

Først vil jeg sige, at jeg lige siden jeg i 1983 boede indenfor høre- og synsvidde af den skole i Aarhus, hvor byens sambahold hele vinteren øvede sig til det årlige karneval, har været en lille smule pas på forsøg på at omsætte Sydamerikanske og/eller Caribiske traditioner til dansk.

Det bliver hurtigt forlorent, når stive hofter møder latinske rytmer.

Den erindring summede lidt i baghovedet, da jeg drog mod Pumpehuset, som efter beskrivelsen skulle være omdannet til et lille stykke Cuba med markedsplads og bar.

Men velankommet - og advaret mod at gå på den røde løber - konstaterede jeg, at det i grunden fungerede meget godt. Ikke mindst fordi det trods gråt, regnlabilt vejr var smeltende varmt indendøre, men også fordi bygningen jo er en gammel industribygningen og meget stemningsfuld.

Noget der helt sikkert er blevet skelet til, da rammerne for Havana Clubs omrejsende salgsfremstød skulle findes - et moderne, strømlignet sted ville have været en katastrofe.

Desuden var jeg under min rejse, nået frem til, at jeg var parat til at tåle meget for arrangements hæderværdige formål: At vriste mojitoen ud af provinsdiskotekernes overgreb med søndertampet, blodfattig mynte, sourmix og dårlig rom.

Det gøres med bjerge af limefrugter og marker af frisk mynte pynteligt arrangeret omkring æresgæsten: Havana Club - altså god cubansk rom.

Og det var simpelthen stemningsfuldt at stå med en frisklavet mojito og lytte til Kasper Riewe Henriksen, der gav os - de indbudte bloggere og mediefolk - en tour de force af en romlektion.

For det er her de brændende rotter kommer ind i billedet. Romeksperten sparede os ikke for nogle af de mere barske elementer af rommens historie.

Det er lettere og mere sikkert at høste sukkerrør efter en afbrænding af markerne, for så er kun rørene tilbage og både ukrudt, krat, slanger og andet kryb borte.

I gamle dage antændte slaverne markerne ved at sætte ild til et par rotter, som så løb ind i moradset og futtede det hele af.

Og så er der vel ikke så meget andet at sige, end at Mojito Embassy bestemt et besøg værd og at drinksene i glasset er fuld af gode historier.

MojitoPåstanden om at mojito var den amerikanske forfatter...

Fri, 07 Jun 2013 08:59:00 +0200

Mojito
Påstanden om at mojito var den amerikanske forfatter Ernest Hemingways yndlingscocktail snubler man over, hver gang drinken omtales på nettet.

Men det er altså bare en påstand.

Den absolut eneste gang Hemingway selv nævner mojito, er på en håndskrevne note, der hænger på væggen i bar La Bodequita i Havanna på Cuba.

Hemingway, som ellers er en mester til at beskrive sine fiktive personer via deres drikkevaner, bruger ikke en eneste gang mojitoen i sine bøger.

I hvert fald ikke, hvis man skal tro Philip Greene, som i sin meget underholdende og oplysende bog To Have and Have Another, trævler Hemmingways drikkevaner og bøger op drink efter drink.

To andre af Greenes argumenter mod, at mojitoen skulle være Hemingways yndlingsdrink, er fraværet af billeder, hvor han drikker den og så det faktum at forfatteren er diabetiker og meget bevidst om, at sukker er skadeligt for ham.

Det er årsagen til, at sukker og citronsaft i Hemingways Daiquiri erstattes af Maraschino likør og grapefrugtsaft.

Men i bund og grund er det jo ligegyldigt om Hemingway kunne lide mojito eller ej - det er en pragtfuld drink en varm sommeraften og når ens mynte springer i blomst, er det bare om at få den omsat i drinks inden den bliver ranglet og kedelig:

2 teskefulde stødt melis
Saft af en halv lime
En god nævefuld frisk mynte
5 cl hvid rom
1 dl dansk vand
is

Strø sukkeret i bunden af et højt glas, tilsæt limesaft, mynte og dansk vand. Stød blidt, men bestemt ned i mynten med en muddler eller skaftet af en grydeske. Mynten skal ikke kvases og smadres ned til grønt pludder, så frigiver den bitterstoffer - den skal bare vækkes af sin slummer.

Fyld derefter glasset op med isterninger og tilsæt rommen rør rundt med en barske eller et sugegør. Pynt eventuelt med et spændstigt dansk jordbær.

Ned til kirsebærvinen

Thu, 06 Jun 2013 10:04:00 +0200

Forleden stod jeg tidligt op og kørt i to timer og tre kvarter så langt mod sydvest jeg kan komme fra min bolig uden at skulle betale for en færgetur eller en bropassage.

Jeg endte ved Frederiksdal gods der ligger på Lolland, der længst mod vest, tæt på Langelandsbæltet.

Dernede var blomstringen på træerne i kirsebærplantagerne netop overstået og det forlyder, at den forløb upåklageligt.

Det var altså ikke træer klædt i bedårende småblomstret vi fik at se, men træer, hvor små grønne kirsebær er i vækst frem mod høsten i august.

Træerne, dem jeg - og de øvrige cirka 20 fremmødte til smagedag - så, er plantet af Harald Krabbes far. Længe før Harald sammen med Morten Brink Iwersen og Jan Friis-Mikkelsen fik den ide, at lave vin af bærrene. Det kan man kalde en herlig fædrende arv.

Det var et meget udbytterigt arrangement, ud over en traktortur under tunge regnskyer til en af godsets kirsebærplantager fik vi også en smagsmæssig rundvisning i vineriet, hvor kirsebærvin i alle stadier af udvikling opbevares i stål, trætønder og såmænd også ude i kulden i glasballoner kun nødtørftigt overdækket.

Det var meget interessant at smage kirsebærvin i forskellige udviklingsstadier - mest imponeret var jeg af sidste års høst fra Skovmark plantage. Den havde en meget fyldig smag med fuld knald på kirsebærrene - sådan noget der går godt til en peberbøf med en simpel grøn salat.

Derefter blev vi diverteret med en udsøgt frokost i godsets spisesal. En frokost Jan Friis-Mikkelsen havde kreeret. Den demonstrerede at kirsebærvin langtfra kun er en dessertvin. Ærgerligt nok kunne jeg ikke kaste mig ud i de mange foreslåede smagssammensætninger af vin og mad, fordi jeg jo altså også skulle køre retur til Asserbo. Men jeg bed mærke i, at Jan mener at vinene skal serveres kolde til mad og det vil jeg prøve en dag.

En bartender stod i øvrigt parat til at mikse nogle af de cocktails, som jeg har prøvemikset tidligere og været med til at navngive.

Dagens højdepunkt var dog at få lov at smage Frederiksdals eksperiment med at lave kirsebærlikør - altså at give Cherry Heering indenlandsk konkurrence.

Jeg har haft lejlighed til at smage likøren lige efter at den var blandet og også lavet et par cocktails med den, men nu havde den ligget på træfad i et stykke tid og allerede udviklet sig gevaldigt. Jeg har svært ved at forestille mig, at de københavnske cocktailbarer ikke bliver begejstret for den. Jeg glæder mig i hvert fald til at mikse med den.

Duck and Cover Bar

Thu, 23 May 2013 13:50:00 +0200

Palisander og sort læder, mørk vægmaling og dæmpet lys. Kasper Riewe Henriksens nye bar i en kælder i Dannebrogsgade på Vesterbro i København sendte mig durk tilbage til de numre af Bo Bedre, jeg læste hele min barndom, hvor reklamerne for Poul Cadovius reolsystemer altid duftede af whiskey og herreværelse.

Vi ankom fire cocktailtørstige kvinder, vi var nemlig lige gået forgæves på vores første valg Salon 39, som var lejet ud til en lukket fest. Det var de flinke folk på Vodroffsvej, der sendte os ned til Duck and Cover og tak for det.

Det var Kasper Riewe Henriksen selv, der bemandede baren og han var mere end imødekommende over for ønsker om at få taget ingredienser ud af cocktails og mixet noget andet end det, der stod på kortet.

Vi startede med to Floral Fizz, en Ipanema og en Rock Islands. Den sidste var til mig - et mix af Talisker og den bornholmske specialitet honningsyp - som er en blanding af snaps og honning.

Det var et herligt ægteskab mellem klippeøen i Østersøen og Isle of Skye. Den ikke alt for overvældende røgsmag fra Talisker og den blide honningsmag fra syppen mindede mig meget om Penicillin, som er en af mine favorit cocktails.

Der var også bred tilfredshed med de to andre cocktails - så bred, at da vi skulle have næste runde blev det både en genbestilling af Floral Fizz og Ipanema, og så røg der en Gentlemans Cup og en Last Word oven i købet.

Den sidste var til mig, stod ikke på kortet, men blev serveret af en kvalitet, så jeg måtte udbryde: Det er den bedste Last Word, jeg nogensinde har smagt. Jeg har faktisk smagt en del, både af eget mix og på andre barer, men Kaspers version var bare perfekt.

Efter et par behagelige timer i kældere drog vi videre til vores næste aftale. Der er ingen tvivl om, at Duck and Cover er et sted, hvor jeg vil vende tilbage.

Jeg gætter på, at der næste gang vil være noget mere gang i baren end der var på en helligdag sidst på eftermiddagen. Men som Kasper forklarede, så var det godt med en stilfærdig start uden for meget hype og omtale indtil alle rutiner er på plads. Det giver mening og jeg glæder mig til at se, hvordan stedet er en travl aften.

Balsamisk rabarberDen månedlige cocktailleg - Mixology Monday -...

Mon, 20 May 2013 17:15:06 +0200

Balsamisk rabarber
Den månedlige cocktailleg - Mixology Monday - udfordrede mig kraftigt denne måned. Oplægget lød - gå amok i dit krydderurtebed og lav en cocktail.

De eneste krydderurter der har overlevet vinteren i min have er balsam og salvie. Og så lidt purløg - dem kommer jeg tilbage til.

Balsam fik jeg fingre i sidste år og jeg er vild med den medicinske smag og duft planten har. Min udgave er den, der er kamferagtig, så det er perfekt. Sidste år endte mange af bladene i en jordbær-balsam bitter og det drog jeg nytte af i dag.

Første opgave var at koge noget kraftig rabarbersaft - nærmest sirup af tre stilke, lidt sukker, stjerneanis og en smule vand. Mens det kølede af lavede jeg saltmandler ved at koge 150 gram i 1 dl vand tilsat 2 teskefulde salt i fem minutter. Derefter blev de spredt på en bageplade og tørrede i 20 minutter ved 150 grader.

Og så var jeg klar:

6 cl mezcal - jeg brugte Illegal Mezcal Joven
3 cl rabarbersirup
saft af en halv lime
6 blade balsam
1 æggehvide
Et par dråber jordbær-balsam bitter.

Start med at knuse balsambladene godt i rabarbersiruppen og limesaften. Tilsæt derefter æggehvide og Mezcal og ryst kraftigt uden is i et halvt minuts tid. Smid derefter is i shakeren og ryst den kold.

Si cocktailen op i en cocktailskål - man kan bruge en fin si også, men jeg kan faktisk godt lide de mikroskopiske stumper grønt der smutter igennem en hawthornstrainer. Dryp lidt bitter på det hvide skum og hvis du falder over et blomstrende purløg mellem dine havefliser, så er det en perfekt dekoration. Ellers brug et balsamblad eller en anden spiselig blomst.

Donny DraperSom måske det eneste menneske i den vestlige verden...

Fri, 26 Apr 2013 17:43:03 +0200

Donny Draper
Som måske det eneste menneske i den vestlige verden ser jeg ikke Mad Men, jeg har skam forsøgt mig, men er ikke blevet draget af universet.

Seriens popularitet er dog ikke til at overse - eller den interesse for visse klassiske cocktails, den har kastet af sig. Det er godt og en Old Fashioned er da også sjov at lege med.

Det der tiltrak Donny Draper, da jeg spottede den, var kombinationen af Rye og sassafras.

Sassafras er den store smagsgiver til root beer, som er en amerikansk sodavand, jeg er rigtig glad for. Smagen kendes herhjemme især fra det tyggegummi, der hedder Jenka.

Så før jeg kunne lave mig en Donny Draper, måtte jeg have fat i noget sassafras, det lykkedes hos Snapsekrydderiet, som også er leveringsdygtig i kinabark til hjemmelavet tonicvand og som i øvrigt leverer hurtigt og til fornuftige priser.

Donny Draper stammer fra en restaurant i Alabama og den opskrift jeg faldt over er fra en interesseret kunde, som selv har regnet ud, hvordan man laver siruppen - meget sirup, som jeg opdagede for sent, men den er nu også ok med lidt dansk vand som sodavand, så det gør ikke noget.

Kog 225 gram sukker op med 3/4 liter vand og tilsæt 17 gram sassafras. Lad blandingen sitre på kogepunktet i 30 minutter og si den derefter gennem en fin sigte. Kog derefter siruppen ind i 30 minutter.

Når siruppen er kølet af, er du klar:

3 teskefulde sassafrassirup
3 dashes bitter - jeg brugte Peychaud’s
6 cl Rye Whiskey - jeg brugte Pikeville

Rør sirup og bitter sammen i bunden af et Old Fashioned glas tilsæt whiskey og en ordentlig krabat af en isterning eller flere små - rør til glasset dugger udvendigt.

Vrid en lille stump citronskal over drinken og smid den i. Mere simpel - eller kompleks - bliver en cocktail ikke.

Rødbeder rødbederI slutningen af marts deltog jeg i Copenhagen...

Mon, 22 Apr 2013 17:12:00 +0200

Rødbeder rødbeder
I slutningen af marts deltog jeg i Copenhagen Spirits and Cocktail, hvor jeg var til et fint foredrag af Jacob Briars, der fortalte, hvad det er, meget dygtige cocktailbarer kan. Undervejs fik vi serveret smagsprøver fra nogle af de bedste.

En af dem stammer fra en nu lukket cocktailbar i Melbourne i Australien, der hed Dar Raum, cocktailen hedder Bax Beet Pinot og var aldeles fremragende.

Faktisk hjemsøgte den mine smagsløg i en sådan grad, at jeg bare måtte have en opskrift. Det fik jeg og så skruede jeg lidt på den, så der nu er tale om en:

Ode til Bax Beet Pinot

2 cl Fernet Branca
1,5 cl Dubonnet
1,5 cl lime juice
1,5 cl rødbedesaft
3 cl malt sirup (jeg blandede en del sirup med to dele varmt vand og rystede glasset kraftigt)

Alle ingredienser hældes i en shaker med is og rystes til shakeren er kold og tiliset, sis op i et martini glas.

Nu er der det ved rødbedesaft, at det kræver en del skrællen og hakken og at man, uanset hvordan man griber opgaven an, ender med at have røde hænder, rød karklud, rødt køkkenbord osv. Derfor tænkte jeg, at jeg lige så godt kunne gå all in.

Jeg gav mig derfor i kast med at brygge noget som vel kan kaldes rødbedeøl efter samme princip, som jeg brygger ingefærøl.

Det vil sig at revet rødbede blev blandet med noget sukker, noget citron, en skefuld lakridsrodspulver og en lille ært gær. Vand på og i en to liters sodavandflaske.

Brygget bryggede så kraftigt, at det endte med en fontæne af rødbedeskum, da jeg efter 24 timer ville lukke lidt af trykket af flasken, men det færdig produkt blev mildt og fint med masser af bobler og en let undertone af gær til rødbedens jordsmag. Og så var jeg klar til min egen rødbede cocktail:

Rødbede Cooler

2 cl gin
2 cl Fernet Branca
1 cl citronsaft
1 cl Kirsebærlikør som fx Cherry Heering
1 cl maltsirup
8 cl rødbedeøl

De fem først ingredienser røres med godt med is i et højt glas, derefter hældes rødbedeøllet ved og cocktailen pyntes med en skive citron, som efter at være dyppet i en blanding af sukker og lakridsrodspulver, lige får en skorpe på en varm pande - og så et stykke passende long drink pyntepjat - evt et par sugerør.

Cherry in The RyeJeg er den heldige indehaver af en lille flaske...

Sat, 30 Mar 2013 17:26:00 +0100

Cherry in The Rye
Jeg er den heldige indehaver af en lille flaske eksperimental kirsebærlikør fra de dygtige folk på Frederiksdal Gods.

Det er ved at være mere end en måned siden jeg sidst har smagt på den, og jeg har ingen ide om den står og udvikler sig i sin flaske i mit sprutskab, men den bliver ved med at overraske.

I dag røg den i en kreation fra Ruby - så vidt jeg har forstået specielt udviklet til Cherry Heering.

Det klarer den fint selvom Rye Whisky har en kraftig bund af røg og læder og herreværelse.

6 cl Rye Whisky
4,5 cl friskpresset citronsaft
1,5 cl kirsebærlikør - som Cherry Heering
1,5 cl Maraschino likør (klar kirsebærlikør som den tyske Kirsch)
1 cl sukkersirup - jeg brugte lige del saft af bergamotte appelsin og sukker.

Rystes med is og sis i pænt glas. Hvis det er en varm forårs- eller sommerdag, så server den med is og tilsæt evt. lidt dansk vand eller fortyndet tonic vand som en rigtig fin long drink.

Frans - en Pousse CaféHar man mon et problem, når man vågner om...

Tue, 19 Mar 2013 09:52:41 +0100

Frans - en Pousse Café
Har man mon et problem, når man vågner om morgenen og ved, hvordan en alkoholisk drink skal mikses?

I går blev jeg bedt om at lave en Frans i anledning af den nye pave, den fiksede hjernen så helt selv, mens jeg sov.

Frans skal bydes velkommen med en gammel fransk tradition, en Pousse Café, en drink, der blev serveret efter et måltid for at “skubbe kaffen ned”. Traditionen havde sin storhedstid i 1880’erne i New Orleans og serveres i dag på nogle barer med navne som B-52 og Slippery Nipple.

Min Pousse Café er trefarvet - rød for de pavesko Frans ikke vil gå med, fordi han er en nøjsom og spartansk jesuit. Gul for den glæde verdens katolikker har taget imod ham med og lilla fordi han er tiltrådt her midt i fasten.

For at kunne hælde en Pousse Café op, skal der være forskel på massefylden mellem de typer spiritus, man vælger. Den tungeste skal ligge nederst, så min fik rækkefølgen: Campari, Gul Chartreuse (som siden 1740 er blevet fremstillet af Karteuser munke i alperne) og Creme de Violet. Der findes mængder af oversigter på nettet, der kan hjælpe en og ellers må man prøve sig frem.

Når lagene hældes op, skal man hælde fra lag to og op ned over bagsiden af en ske eller man kan benytte en injektionssprøjte for at “lægge” laget oven på den underliggende væske.

Hvis man har tålmodighed og fantasi nok, kan man altså lave en meget kompleks Pousse Café. Min er simpel som Frans.

1 cl Campari
1 cl Gul Chartreuse
1 cl Creme de violet

Og hvordan smager den så? Den smager af de tre forskellige ingredienser for pointen er, at man nipper et lag af gangen. Det lader til, at være det værste en bartender ved, når en bargæst bestiller en Pousse Café og så drikker den som et shot - eller med sugerør.

Frans har på behageligste vis, skubbet min morgenkaffe ned.

Gammel Have Jeg deltager i en månedlig cocktailleg, der hedder...

Mon, 18 Mar 2013 14:35:00 +0100

Gammel Have

Jeg deltager i en månedlig cocktailleg, der hedder Mixology Monday, hvor man arbejder med et tema. Månedens tema er fra klyt til kvalitet. Det giver uanede muligheder, når man ser på nogle af de klassiske danske sjusser som Brandbil, Filur og Isbjørn.

Mit valg faldt på en færgeklassiker fra 1960’erne, fra Gedser-Travemünde overfarten: Gammel Have.

Historien går på, at en eksportchauffør var træt af altid at drikke rom og cola og bad bartenderen om at finde på noget. Chaufføren kørte for et gartneri, der hed Gammel Have, så da bartenderens mix af vodka, bananlikør, Roses Lime, appelsinsaft og Schweppes Bitter Lemon blev en succes, fik den navnet Gammel Have.

Og bare lige som overflødig tillægsinformation, det var først i 1976 politiet fik mulighed for at stoppe biler uden videre mistanke og tjekke om chaufføren var spirituspåvirket, så det var helt ok at drikke sjusser under overfarten.

Nå, eftersom meningen med denne Gammel Have er, at den skal være af høj kvalitet har jeg lavet en del af ingredienserne selv.

Først Bitter Lemon: Kog to økologiske citroner skåret i stykker med 1/2 liter vand og ca 100 gram sukker. Citronerne skal koges med skræl og det hele. Efter 20 minutters kogning sis siruppen og den kan eventuelt smages til med lidt mere sukker - ellers kan balancen mellem bittert og sødt altid reguleres, når siruppen blandets med danskvand eller tonic til den færdige drik. Her kan man bruge ahorn sirup eller simpel sirup af lige dele vand og sukker. Den holder sig længe i køleskabet.

Dernæst skar jeg en banan i skiver og puttede den i et lille syltetøjsglas, jeg dækkende den med ca. 3 dl Banks 5 Island hvid rom. Bananrommen lod jeg trække i tre dage. Det ender med at se noget udelikat ud - bananerne bliver brune - men efter at jeg siede et par gange gennem en meget finmasket si og sidst en damaskserviet, var bananrommen klar.

Parallelt med denne proces lavede jeg en vanilje vodka af en vaniljestang skåret i småstykker overhældt med ca. 2 dl Absolut 100 proof vodka - almindelig Absolut kan også gøre det. Den var også klar efter tre dage og der er ikke nogen grund til at tage vaniljestumperne op, de sis blot ud, når man måler op.

Så var jeg klar til at mikse:

4,5 cl vaniljevodka
3 cl bananrom
saft af en lime
1 cl simpel sirup
5 cl friskpresset appelsinsaft
8 cl hjemmelavet Bitter Lemon (jeg blander 1 del sirup til 3 dele danskvand/tonicvand)

De fem første ingredienser måles op i en shaker med is og rystes til alt er godt koldt. Hældes i et highballglas uden at si isen fra. Tilsæt derefter de 8 cl Bitter Lemon og rør forsigtigt rundt, så alt er blandet op. Pynt med bananbåd af appelsinskive med sejl af slikbanan.

Chartreuse Swizzle - med et kirsebærkysFimbulvinteren har stadig...

Sat, 26 Jan 2013 15:25:00 +0100

Chartreuse Swizzle - med et kirsebærkys
Fimbulvinteren har stadig fat i land og rige. Så er det godt, at man med en enkelt cocktail kan drømme sig af sted til et mere tropisk sted.

Chartreuse Swizzle er en udsøgt drømmemaner - og så er den sjov at lave. Jeg fulgte Kaiser Penquins forbedrede udgave og tilføjede så en lille ekstra detalje.

Der er tale om stærke sager, som en sommeraften ved et bette bål kunne bide en alvorligt i haserne.

8 cl grøn Chartreuse
1,5 cl Wray og Nephew overproof rom
6 cl ananas juice
4 cl lime juice
3 cl falernum

Ryst alt med is og si derefter cocktailen over knust is i et rummeligt low ball glas.

Nu havde jeg tilfældigvis en lille flaske endnu ikke færdiglagret kirsebærlikør af fineste kvalitet, så den hældte jeg en smule af forsigtigt ned i midten af glasset for lidt ekstra sødme - og den smukke farve.

Pynt med noget pjat eller en lang, lækker limeskal som skal hænge mere ude ind inde - som en mamba der vogter på cocktailen

Suhm Heering FloatEn gang imellem falder jeg over en cocktail -...

Fri, 14 Dec 2012 15:32:20 +0100

Suhm Heering Float
En gang imellem falder jeg over en cocktail - eller som i dette tilfælde en highball - med den eneste virkeligt berømte danske cocktailingrediens: Cherry Heering.

Så prøver jeg den som regel, om ikke andet så for at holde mig orienteret.

Jeg er glad for at have orienteret mig i en Suhm Heering Float - så navngivet fordi ophavsmanden, Tyler Wang fra restauranten No 9. Park i Boston, er fascineret over det fulde navn på Cherry Heerings ophavsmand: Peter Frederik Suhm Heering.

Tilføjelsen Float knytter sig til den amerikanske tradition fra før flaskesodavanden holdt sit indtog, hvor boblende læskedrikke blev mikset af sirup, fløde, æg og mineralvand.

Denne version har en meget karakteristisk smag fra Root Beer, som en del mennesker ikke kan lide og som mest af alt smager af min barndoms Jenkatyggegummi. Begge nydelsesmidler er smagsat med olie fra sassafrastræets rod.

Hvis du ikke kan fordrage root beer - eller ikke kan få fingre i drikken - så kan cola bruges i stedet, men det bliver en noget andet highball.

6 cl Cherry Heering
2 cl gylden rom
1 æggeblomme
Et stort skud chocolate mole bitters
Root beer

Hæld kirsebærlikør, rom, æggeblomme og bitter i en shaker. Shake hårdt i en 10-15 sekunder før is tilsættes og du shaker til blandingen er godt kold.

Sis op i et highball glas og fyld forsigtigt op med kold, skummende root beer. Pynt med tre gode Maraschino kirsebær.

Tre nye barer i København

Wed, 14 Nov 2012 15:13:00 +0100

Efterhånden var det nogle måneder siden, min cocktailkammesjuk og jeg sidst havde tjekket den københavnske cocktailscene ud. Adskillige nye steder var kommet til rundt i byen, så det var på tide at udforske.

Vi besøgte tre nye steder, tre kælderbarer og fik tre gode oplevelser.

**Strøm**
Første stop gjorde vi ved Gråbrødre Torv, hvor nogle lidt usikre skridt ned ad en stejl, men heldigvis kort kældertrappe sendte os ned i en oase af blød belysning, god jazz og med byens smukkeste Art Deco tapet.

Fra barens logo til toilettets dekorationer; der er tænkt over tingene på Strøm bar og det hele går op i en meget indbydende helhed.

Vi fandt os en fin lille bænk for enden af baren, hvor vi kunne få lidt rygstøtte og samtidig følge med i bartendernes arbejde.

Kortet fik os til at udbryde både wauu og juhu - gamle favoritter, nye opdagelser og så hele tre forskellige cocktails på fad.

Først runde bød på en Death in the Afternoon til mig og en Cablegram til min makker. At man overhovedet kan få en champagnecocktail til 99 kroner i København - og den så er lavet med the real stuff og med et håndelag så elegant, at cocktailen ikke opaliserede, afkrævede min respekt.

Hemmingway, som har opfundet cocktailen, mente, at man skulle have mindst en tre stykker, men det gik jo ikke, når vi skulle på en rundtur i kortet.

Næste runde fik vi begge en Zeppelin - en whiskey cocktail med både æggehvide og københavnsk honning. En dejlig sag som mindede mig en del om en Penicillin.

Sidste runde var en debut med cocktails fra fad til os begge. Vi delte en Dark And Stormy og en Punch - gode ting, som dog ikke helt overbeviste mig om, at fadlagring for alvor bidrager med noget ekstra. Men jeg forstår sagtens, at det er en god og hurtig løsning for en bar - især til noget mere kompliceret end en Dark And Stormy.

Jeg synes, at Strøm er et virkeligt kvalitetsbekendtskab, sådan et sted, hvor jeg med glæde vil kigge forbi til en cocktail på vej til middag.

Det er et sted, hvor kunden og kvaliteten er i højsæde - det ses på detaljer som frisk eukalyptus og en lidt bedre champagne end annonceret, fordi en åben flaske fra aftenen før var ved hånden. Sådan noget er jeg til fals for.

**Madame Chu**
Næsten stop på ruten fandt vi, ved siden af Fugu på Gammel Strand, her førte den korte trappe os ned i en luksuriøs havneknejpe i Singapore i 30’erne.

Fra den lange højglanspolerede bardisk, over de flotte kobberlamper til de bordelbelyste tableauer i væggene er Madame Chu et udstyrsstykke.

Blot er valget af musik i den sammenhæng lidt overraskende - det var meget hipt og moderne - ikke at det var et problem blot lidt bemærkelsesværdigt - når nu resten er så helstøbt. Men det er uden tvivl en pointe.

Madame Chus cocktailkort udfordrer. Jeg genkendte ikke en eneste cocktail, men med fyndige navne og præcise beskrivelser, var det til at finde rundt i.

Jeg faldt for en Sabina All Night (rom, ahorn, karamel og dild) og blev fyrsteligt belønnet med en fornem lysegrøn cocktail i deliciøs balance mellem det lidt lumre sødladne og så den krasse dild.

Min kammesjuk havde valgt en Happy Ending (Bourbon, rabarber, mynte og absint) og var også mere end tilfreds med sit valg.

Næste runde faldt min meddrikker for en Candy X (rom, portvin, ingefær) en smuk og meget flabet romcocktail.

Jeg stod til søs: Lost At Sea (gin, havtorn, aloe vera og thailandsk basilikum). Havtorn var et nyt bekendtskab, som på en og samme tid er syrlig og mineralsk - nok derfor at det nye nordiske køkken er så glad for den - nordens citron. Her var brugt havtornsyltetøj og cocktailen sad lige i skabet.

Som afslutning var vi omkring en No 42. (vodka, Lillet Rose, tomat, rabarber, citron) og en Red or Dead (gin, rød peberfrugt, citron og sukker). Almindeligvis gider jeg ikke vodkacocktails, men sammensætningen af tomat og rabarber ville formentlig have været for akavet, hvis der også skulle have været enebær fra gin ind over.

Madame Chu udfordrer og slipper fra det - men det er lidt et sted, hvor man skal have skulderen først ind ad døren. En bar der poserer lidt og lægger op til at gæsterne også gør det. Ikke at vi fik andet end udsøgt betjening og gik glade - og en smule slingrende - op ad kældertrappen.

**Ourselves Alone**
Sidste stop var i Badstuestræde. Først og fremmest bemærker man, at det ikke er et sted, hvor man går lige ind. Man ringer på og bliver lukket ind. Ikke fordi man skal ses an eller sorteres fra, men for at man kan blive serviceret fra første øjeblik. Så hjælpes man af frakken og kan vælge at sidde ved de ikke særligt talrige møbelopstillinger - fine plydsesmøbler fra 20’erne og 30’erne i douce farver omkring lave borde - eller ved baren.

Vi valgte selvfølgelig baren - det var en god indskydelse viste det sig.

Vi havde stort set fra vi kom til vi gik bartender Knut Randhems udelte opmærksomhed - det var lige noget for os og jeg gætter på, at han havde ringen for ørerne da vi gik, så meget spurgte og snakkede vi.

Men det er også meningen. Ourselves Alone er en cocktailbar uden et cocktailkort.

Enhver bestilling forudsætter med andre ord en dialog og en ideudveksling. Det fungerede 100 procent for os.

Den eneste cocktail der ikke er nogen diskussion om, er den lille tørstvækker man får sammen med det første glas vand, mens man finder sig til rette og får kigget sig rundt og lader stedets rolige og velafbalancerede stemning glide over sig.

Første runde var et par gin klassikere transponeret til bourbon. En Last Word og en 20th Century. Især Knuts fortolkning af 20th Century var fremragende: Bourbon, Amer Picon og brun creme de cacao. Den var så god, at han har givet den navnet Middle of the 20th. Century.

Derefter var vi omkring et par æggehvideklassikere: Clover Club og en Bourbon Sour og som aftenens finale fik vi to Ramos Gin Fizz - ikke at tiden var så fremskreden, at det nu var tid til morgencocktails, men tæt på.

Ourselves Alone er sådan et sted, alle bør drive hen efter selv et halvdårligt måltid på en kedelig restaurant.

Et sted, hvor enhver aften får en rolig og på en eller anden måde højstemt afslutning. Faktisk vil jeg gå så vidt som til at sige, at det er et uendeligt maskulint sted, med en dyb, feminin sjæl - på den bedste af alle måder. Sådan et sted, man egentlig ikke burde fortælle nogen om, af skræk for at det forandrer sig.

Kirsebær og ginJeg synes at jeg snubler over cocktails med gin...

Fri, 09 Nov 2012 18:15:28 +0100

Kirsebær og gin
Jeg synes at jeg snubler over cocktails med gin og kirsebær over alt, hvor jeg kommer på nettet og så synes jeg, at jeg ville forsøge mig selv.

6 cl gin - jeg brugte Old English Gin fra Hammer og søn
1,5 cl kirsebærvin - Frederiksdal Nielstrupmark 2009
0,75 cl Amaretto
0.75 cl Maraschino lokør
5 syltede Maraschino kirsebær

Kirsebær, likør, kirsebær og Amaretto plumpes i bunden af et passende glas og smattes forsigtigt sammen med en muddler eller skaftet af en trægrydeske. Derefter tilsættes is og ginen. Rør cocktailen passende kold.

Og hvis du som jeg er nu forbruger af Old English Gin - så vær opmærksom på, at flasken skal trækkes op med proptrækker - det tager lidt tid især fordi forseglingen er tyk og god. Cocktailen kan gå hen og blive lidt for fortyndet af ventetiden.

New Fashioned Jeg har tidligere prøvet kræfter med den måske...

Sat, 03 Nov 2012 16:05:22 +0100

New Fashioned

Jeg har tidligere prøvet kræfter med den måske allermest ikoniske af alle cocktails Old Fashioned og der er ikke mange håndtag at skrue på, før man enten begår overgreb på den eller forandrer den til ukendelighed.

Jeg havde nu alligevel lyst til at forsøg mig, da jeg efter at have set denne video bare måtte forsøge mig med fat washing.

Jeg besluttede mig for at lave bacon infuseret bourbon og så mixe en cocktail passende for det kommende amerikanske valg:

6 cl bacon vasket bourbon (jeg stegte 6 skiver bacon og blandede det overskydende fedt sammen med 10 cl Bulleit Bourbon. Efter 6 timer i fryseren var det lige til at si det hårde fedtstof fra)
1 colasukkerknald (jeg inddamede 1 cl Coca Cola - tror det skal være den sukkerholdige - i et bredbundet fad i 12 timer ved 50 grader og knuste den tørrede væske til pulver, som jeg støbte til en sukkerknald i et skruelåg)
4 bløb kirsebærbitter
2 Coca Cola isterninger (den må du selv regne ud)
1 syltet kirsebær

Put colasukkerknalden i bunden af et lavt, bredt glas og dyp kirsebærbitteren på den - smat nu det hele ud med en ske, tilsæt bacon bourbonen og colaisterningerne og pynt med krisebærret.

Hemingway DaiquiriEn lidt lurvet herre kommer ind på en bar,...

Sun, 07 Oct 2012 10:43:00 +0200

Hemingway Daiquiri
En lidt lurvet herre kommer ind på en bar, beder om at få lov at benytte toilettet, bemærker de lækre drinks på disken på vej ud, får en smagsprøve..

Sådan begynder en af de bedste cocktail anekdoter, fordi manden er Ernest Hemingway og fordi baren hedder Floridita og ligger i Havana i Cuba.

Men det er ikke en simpel anekdote - folk har faktisk skrevet bøger om den - og der er mange teorier om, præcis hvilken cocktail skal bære navnet Hemingway Daiquiri.

Romeksperten Matt Robold argumenterer overbevisende for, at en Papa Doble ikke er det samme som en Hemingway Daiquiri i dette essay.

Hemmingwayeksperten - og cocktailhistorikeren - Philip Greene er i øvrigt enig.

Og jeg glæder mig til hans bog udkommer i november - den er forudbestilt og dukker op på min iPad, når jeg næsten har glemt, at den er på vej.

Men tilbage til ugens cocktail. Jeg blev enig med mig selv om, at når nu jeg var nødt til at skære i en helt grapefrugt, så var det lidt sølle, kun at bruge 1 teskefuld saft, så jeg skruede lidt på citrusbalancen og tilsatte også sukker:

6 cl hvid rom
2 cl grapefrugtsaft
1 teskefuld Maraschino likør
1 teskefuld limesaft
1 teskefuld sukkersirup

Alt måles op i en shaker med is, rystes kraftigt og sis i et passende glas fyldt med knust is. Kan pyntes med en skive lime, eller en humpel grapefrugt og drikkes bedst med sugerør.

Weissen SourNår man får et par fantastiske high ball/Collins...

Sun, 30 Sep 2012 12:23:00 +0200

Weissen Sour
Når man får et par fantastiske high ball/Collins glas i gave, så skal de indvies også selv om det er søndag og klokken kun er 12:

Jeg har bemærket at både high balls og øl cocktails er en ny trend, og denne har jeg længe haft kig på. Den er udviklet af Kevin Diedrich. Mestendels er der tale om en Bourbon sour med øl ;)

6 cl bourbon
2 cl friskpresst citronsaft
0.75 cl simpel sirup - eller ahorn sirup
1 teskefuld appelsinmarmelade af god kvalitet
Bløb orange bitter
Hvedeøl

Smid de første fem ingredienser i en isfyld shaker og ryst kraftigt - marmeladen skal være helt opløst.

Si op i isfyld high ball glas fyld efter med en god, frisk hvedeøl - jeg brugte Weihenstepahner Vitus Weizenbock, hvor der er fuld knald på appelsinen, men en øl med lidt færre procenter som Hoegaarden eller den hjemlige Hvid fra Indslev vil også være god.

Hvis man lige har bagt friske rosmarinkringler og bikset en lille ostedip sammen, så er det godt til.

WallingfordEn flaske Kina L’Avion L’Or er faldet i...

Sat, 15 Sep 2012 17:20:00 +0200

Wallingford
En flaske Kina L’Avion L’Or er faldet i mit lod - internettet er en dejlig ting - og den tænkte jeg skulle åbnes i dag. Google ledte mig på sporet af to fund Jamie Boudreau og hans cocktail Wallingford, som han har udviklet via sit gyldne målestok forhold: 6:3:1

6 cl gin
3 cl Kina L’Avion D’Or (Lillet Blanc eller tør vermouth kan også bruges)
1 cl Orange Curacao
Appelsinbitter

Ingredienserne røres kolde i et glas, et afkølet martiniglas gnids med en twist grapefrugtskal og Wallingford sis i glasset.

Earl Gray MarteaniAudrey Saunders er en sej kone - hendes motto...

Thu, 06 Sep 2012 17:17:34 +0200

Earl Gray Marteani
Audrey Saunders er en sej kone - hendes motto er Gin - the other white meat. Og så har hun udviklet to af mine favoritcocktails Old Cuban og Gin Gin Mule og her kommer endnu en, som en god ven bestilte da jeg besøgte Pegu Club forleden aften.

Det er ikke en cocktail, man sådan kan lave spontant - ved mindre man har Earl Gray gin parat - men med lidt forberedelse er den lige til.

4,5 cl Earl Gray infuseret gin *
2 cl friskpresset citronsaft
1,5 cl Earl Gray - eller almindelig - simpel sirup **
Æggehvide

Alle ingredienser hældes i en shaker uden is og rystes grundigt i 20-30 sekunder. Tilsæt derefter is og ryst til shakeren er kold. Sis op i et martiniglas.

* Brug en teskefuld god Earl Gray te per 2 dl gin - skal trække i mindst 2 timer og derefter sis.

** I stedet for at koge simpel sirup af lige dele vand og sukker, brug i stedet brygget Earl Gray te. Kog i to minutter og køl derefter af. Kan holde sig længe i køleskabet.