Hanehaler

Mai Tai
Det er med let rystende hænder, jeg giver mig i kast med at skrive om den mest legendariske af alle Tiki-cocktails: Mai Tai.

Let rystende fordi jeg lige har taget første sug af en cocktail, som har fået et lille skud hyperstærk over proof rom fra Wray & Nephew og fordi dens historie er er fuld af ufred og fejde.

Man jokker med andre ord let i spinaten og så er der masser af nulevende tiki-elskere og -kender parat til at udføre komplicerede besværgelser, der vil få låget til at flyve af shakeren næste gang man tryller med æggehvide eller erstatter barskabets indhold med flasker fra Aldi.

Hvis man vil vide mere, så kan man se her.

Og så til sagen:

• 6 cl gylden rom
• 3 cl friskpresset limejuice
• 0,75 cl Orgeat
• 0,75 cl Amaretto
• 0,75 cl Orange Curacao

Alt måles op i en shaker med rigeligt knust is, tilsæt også halvdelen af en af de pressede limer og ryst til alt er koldt. Hældes op i et godt, bredt glas og pyntes med en kvist mynte.

Til sidst stænkes enten lidt sort rom eller lidt over proof rom øverst, så rom er det første indtryk man får, når man drikker.

Drikkes bedst med et par korte sugerør, så man får næsen ned til rommen.

Brændenældeskud

Jeg må hellere indrømme det, jeg har ikke fået plantet noget i min have i år. Altså er alt, hvad jeg kan hente lige nu rabarber - og ikke engang det, for de seneste stilke høstede jeg forleden til saft og kompot.

Men så er der jo alt det, der bare kommer af sig selv. Som eksempelvis brændenælder. Her om foråret er de smukke, unge brændenælders farve herlig. Og så smager de jo af forår og klorofyl, så jeg besluttede at lave brændenældegin.

Med en plastikpose over hånden plukkede jeg en lille håndfuld unge topskud af nogle ikke alt for store brændenælder. Dem lagde jeg i gin og 45 minutter senere, efter en hurtig sining, havde jeg en smuk orange spiritus. Farven er næsten lige så kraftigt som Aperol.

Da cocktailtimen oprandt var jeg klar til et smage på varerne i en selvudviklet cocktail:

• 4,5 cl brændenældegin
• 1,5 cl hvid creme de cacao
• 1,5 cl gul chartreuse
• 1,5 cl friskpresset citronsaft.
• Et par stænk Bitter Truth Xocolatl Mole bitter

Alt blev målt op i et røreglas med rigeligt knust is, jeg fik nemlig også syet mig en Lewis bag, af buksebenet på et par gamle cowboybukser, og så rørt til brillen og glasset dugger.

Cocktailen blev siet op i en cocktailskål og i bunden parkerede jeg et maraschino kirsebær.

Hvis jeg selv skal sige det, et ganske fornuftigt mix.

Margarita
Dagen i dag fejres af hispanics i USA og i dele af Mexico som en festdag. Det er også i dag at derbyet i Kentucky afvikles - så det var et svært valg: Mint Julep eller Margarita.

Men jeg har eksperimenteret med Mint Julep sidste år mens jeg nok skal helt tilbage til min tidlige ungdom før jeg sidst miksede en Margarita. Dengang var det med Seven-Up og noget sour-mix hjembragt fra USA.

Dagens miks er noget mere konservativt - og velsmagende:

• 3 cl mezcal
• 3 cl tequila
• 2 cl orange curacao
• 2 cl friskpresset limejuice
• 0,75 cl agavesirup

Alt shakes med is - mest fordi siruppen er lidt tyktflydende ellers kunne den sagtens røres. Hældes i smukt glas med en saltkant og pyntes med et passende stykke citrus.

Jeg vil ikke vikle mig ud i Margarita’ens historie, men måske er den ikke så lang endda. Her er en noget sjover udlægning.

Crimson Slippers
De seneste 24 timer har min ovn været tændt på 70 grader og seks små silikoneforme har stilfærdigt bagt/kogt/fordampet på Campari, Creme de Violette og sød vermouth indtil jeg nu har tre små skåle med voksensukker. Ideen fandt jeg her.

Dehydreret sprut holder op med at være sprut, man kan med andre ord bruge krystallerne til fx at tilføre en velkomstdrink smag af de tre typer sprut uden at øge alkoholprocenten, for sprutten er fordampet.

Mit Camparisukker skulle vises frem og så fandt jeg Crimson Slippers:

• 6 cl gylden rom
• 3 cl Campari
• 1,5 cl orange curacao
• chokolade bitter

Jeg hældte det hele i et stort blandingsglas med is og rørte til cocktailen var meget kold. Den blev derefter siet op i en kold cocktailskål, som havde fået kanten pyntet med Camparisukker ved først at blive vædet med lidt appelsinsaft og så rullet i voksensukkeret. Til sidst et stykke appelsin på kanten.

Trinidad Sour - og et kirsebær twist

Den klassiske definition på en cocktail er spiritus, sukker, vand og bitter. Denne moderne cocktail opfylder kriteriet, men på en noget usædvanlig måde. Der er nemlig mere bitter end basisspiritus i den.

Den er opfundet af Guiseppe Gonzales, som er på nippet til at åbne en cocktailbar - en til - i New York, som vil give sine gæster en rundtur i cocktailens historie, men samtidig er han altså selv en udvikler af nye cocktail, så hvordan det kommer til at spænde af bliver interessant at finde ud af, skulle man en dag komme forbi.

Det første man bemærker ved en Trinidad Sour (th )er dens farve og karakter, den en rød-brun og mælket at skue, nærmest levret.

Den minder faktisk en smule om et eller andet blodprodukt, som en patient skal have intravenøst fra en lille pose. Det ved jeg ikke om jeg synes ser ubetinget appetitvækkende ud, men den dufter herligt.

Fra første sip spærrer man øjnene op, det er en forbløffende og overvældene smag, lige dele julekrydderi og noget let medicinsk dog mest til julesiden.

• 2 cl Angostura Bitter - jeps det er cirka 50 gange så meget som en dråbe
• 2 cl Orgeat
• 3 cl friskpresset citronsaft
• 2 cl Rye Whiskey

Alt shakes med is og sis op i et fint lille sherry- eller portvinsglas.

Jeg havde på forhånd læst mig til, at Angosturaen tilfører cocktailen en vis kirsebærsmag og derfor fik jeg en ide til en twist, som jeg miksede parallelt, så jeg straks kunne sammenligne. Lad os kalde den Trinidad Cherry Sour:

• 2 cl Angostura bitter
• 2 cl Orgeat
• 3 cl friskpresset citronsaft
• 0,5 cl Frederiksdal kirsebærvin - jeg brugte Nielstrup Mark
• 0,5 cl cognac

Shakes med is og sis op i endnu et fint lille glas på fod,

Og så er det bare at smage sig frem. Mit kirsebærtwist blev meget julet i det og det er desværre ikke en smag, jeg er super glad for, men det er der jo andre der er.

La Florida

Påskecocktailen blev en cocktail fra en af verdens to Tiki-imperier - fra Trader Vic’s. Det kan godt overraske en ginelsker som mig.

Jeg faldt over den i min nye bibel The PDT Cocktail Book og eftersom hvid creme de cacao er lidt af et mysterie for mig og jeg var på jagt efter en cocktail uden for megen farve, så var den et fint valg.

• 6 cl hvid rom
• 1,5 cl hvid creme de cacao
• 1 cl tør vermouth
• 2 cl friskpresset limejuice
• 1 teskefuld grenadine*
• 1 farvet isæg**

De fem første ingredienser rystes med is i en shaker. Derefter placeres isægget i en cocktailskål og cocktailen sis forsigtigt over.

* Grenadine - kog dobbelt så meget saft af granatæble som sukker i en 5-10 minutter. Afkøl, tilsæt et stænk appelsinblomstvand (eller rosenvand) og et stænk vodka eller neutral snaps - hæld på flaske og opbevar i køleskabet.

** Kulørte isæg - bland frugtfarve i vand i det ønskede antal farver - man kan selv lave grøn, af gul og blå og lilla af rød og blå - skyl og test oppust det nødvendige antal balloner - brug en tragt til at fylde det farvede vand i ballonerne. Hæng dem fra en pind over en skuffe i fryseren og vent mindst tre timer. Skyl hvert æg godt, når det klippes fri af sin ballon for at undgå gummibismag i cocktailen.

Brandy Crusta

En gammel svend fra midt i 1800-tallet som imponerer med sin fint afbalancerede smag og så den møje, der er lagt i den. Glasset, den skal serveres i, skal have en sukkerrim yderst og i glasset skal man proppe en hel skal skåret af en citron i en rask vending.

Det er her man får respekt for bartenderfaget: Det tog mig ikke under 10 minutter at lave denne cocktail, tænk hvis jeg skulle have lavet mange, hurtigt og resten af baren blev imponeret af synet og også ville have.

Sådan var det tilsyneladende tilbage midt i 1800-tallet, da Joseph Santini havde opfundet denne cocktail i New Orleans.

• 6 cl cognac
• 0,5 cl orange curacao
• 0,5 cl Maraschino likør
• 1 cl friskpresset citronsaft
• 2 stænk Angostura
• lidt hvidt sukker
• skal af 1 citron
• lidt  mere citronsaft

Start med at gøre glas og pynt klar: Skær skallen af en citron i en lang snirkel. Det er nemmest at bruge en lille urtekniv og så hellere skære for dybt i første omgang, bagefter kan den bitre hvide skal inderst trimmes af ved at lægge skallen fladt mod et spækbræt og skære væk fra en selv.

Væd derefter forsigtigt den øverste halve centimeter af yderkanten af et lille vinglas eller et andet passende glas med citronsaft og rul det i hvidt sukker.

Nu er du klar til at mikse: I en shaker med is blander du cognac, curacao, Maraschino likør og citronsaft. Ryst til cocktailen er kold og si den op i glasset, hvor du har placeret et par store og derfor langsomt smeltende isterninger. Stænk Angosturaen i og rul citronskrællen sammen, så den sætter sig fast i glassets åbning med en smuk takket kant øverst.

Drik forsigtigt ;)

Palm Beach Special

Fandt denne i Vintage Spirits and Forgotten Cocktails og lod mig transportere til Florida af navnet alene. Da jeg så opdagede, at den både indeholder gin og grapefrugtsaft blev den dagens vinder.

En simpel og ukompliceret cocktail - men den ryger ikke på min top fem ;)

• 7,5 cl gin
• 1,5 cl sød vermouth
• 2 cl friskpresset grapefrugtsaft

Rør de tre ingredienser kolde i et glas og si dem op i et cocktailglas - en trekant grapefrugt på kanten går an.

Boulevardier

Jeg regner Negroni for en af mine favoritcocktails, især som aperitif, og samtidig ynder jeg at lade være med at pille ved ting, der bare fungerer.

Men da jeg opdagede, at Harry MacElhon på opfordring af en kunde, havde pillet så var jeg solgt. For faktisk er jeg lige så glad for Negroni Sbagliato en sommerdag som originalen en vinterdag.

Boulevardier er god en forårsdag. Cocktailen optræder første gang i MacElhones bog fra 1927 - Barflies and Cocktails, som kan købes i genoptryk - men de fleste barer mikser den i dag ikke 1:1:1 bourbon, Campari og rød vermouth, men 2:1:1 og det er den version jeg har mikset i dag.

• 4 cl bourbon
• 2 cl Campari
• 2 cl rød vermouth (jeg brugte rød Dolin))

De tre ingredienser røres kolde med is og sis op i et afkølet cocktailglas af ældre tilsnigelse - pynt med en snas citron.

Og så fungerer den stadig effektivt som en aperitif, så det er klogt at have en ide om, hvornår det næste måltid skal indtages ;) Bon appetit!

Paddington

Det er med noget der nærmer sig ærefrygt at jeg har valgt den første cocktail fra The PDT Cocktail Book.

Den nye cocktailbibel skrevet af verdens for tiden bedste bartender og manden der styrer PDT - verdens bedste bar: Jim Meehan.

Efter en fridag, hvor 16 pingviner er gledet over strikkepindene og jeg har spillet tegnespil og lyttet til Canonball Adderley tænkte jeg, at nu var tiden kommet til bare at gøre det.

Da det indlysende valg så var en cocktail, der hedder Paddington, faldt mine skuldre ned i niveau igen.

Paddington, min barndoms helt, bjørnen som udtalte de udødelige ord: Min bedstemor er faldet af diligencen. Så kan det ikke blive mere magisk - eller jordnært for det er jo frem for alt det plysbjørnene er: Helt nede på jorden, selvom børnebøger også kan anskues anderledes.

• 6 cl rom
• 2 cl Lillet Blanc
• 2 cl friskpresset grapefrugtsaft
• 2 cl friskpresset citronsaft
• lille klat god engelsk appelsinmarmelade

Alt smides i en shaker med is og rystes heftigt. Sis op i en afkølet cocktailskål og pyntes med en lille snas grapefrugtskal.