Hanehaler

Drinks jeg har mødt på min vej
Gammel Have
Jeg deltager i en månedlig cocktailleg, der hedder Mixology Monday, hvor man arbejder med et tema. Månedens tema er fra klyt til kvalitet. Det giver uanede muligheder, når man ser på nogle af de klassiske danske sjusser som Brandbil, Filur og Isbjørn.
Mit valg faldt på en færgeklassiker fra 1960’erne, fra Gedser-Travemünde overfarten: Gammel Have.
Historien går på, at en eksportchauffør var træt af altid at drikke rom og cola og bad bartenderen om at finde på noget. Chaufføren kørte for et gartneri, der hed Gammel Have, så da bartenderens mix af vodka, bananlikør, Roses Lime, appelsinsaft og Schweppes Bitter Lemon blev en succes, fik den navnet Gammel Have.
Og bare lige som overflødig tillægsinformation, det var først i 1976 politiet fik mulighed for at stoppe biler uden videre mistanke og tjekke om chaufføren var spirituspåvirket, så det var helt ok at drikke sjusser under overfarten.
Nå, eftersom meningen med denne Gammel Have er, at den skal være af høj kvalitet har jeg lavet en del af ingredienserne selv.
Først Bitter Lemon: Kog to økologiske citroner skåret i stykker med 1/2 liter vand og ca 100 gram sukker. Citronerne skal koges med skræl og det hele. Efter 20 minutters kogning sis siruppen og den kan eventuelt smages til med lidt mere sukker - ellers kan balancen mellem bittert og sødt altid reguleres, når siruppen blandets med danskvand eller tonic til den færdige drik. Her kan man bruge ahorn sirup eller simpel sirup af lige dele vand og sukker. Den holder sig længe i køleskabet.
Dernæst skar jeg en banan i skiver og puttede den i et lille syltetøjsglas, jeg dækkende den med ca. 3 dl Banks 5 Island hvid rom. Bananrommen lod jeg trække i tre dage. Det ender med at se noget udelikat ud - bananerne bliver brune - men efter at jeg siede et par gange gennem en meget finmasket si og sidst en damaskserviet, var bananrommen klar.
Parallelt med denne proces lavede jeg en vanilje vodka af en vaniljestang skåret i småstykker overhældt med ca. 2 dl Absolut 100 proof vodka - almindelig Absolut kan også gøre det. Den var også klar efter tre dage og der er ikke nogen grund til at tage vaniljestumperne op, de sis blot ud, når man måler op.
Så var jeg klar til at mikse:
4,5 cl vaniljevodka
3 cl bananrom
saft af en lime
1 cl simpel sirup
5 cl friskpresset appelsinsaft
8 cl hjemmelavet Bitter Lemon (jeg blander 1 del sirup til 3 dele danskvand/tonicvand)
De fem første ingredienser måles op i en shaker med is og rystes til alt er godt koldt. Hældes i et highballglas uden at si isen fra. Tilsæt derefter de 8 cl Bitter Lemon og rør forsigtigt rundt, så alt er blandet op. Pynt med bananbåd af appelsinskive med sejl af slikbanan.

  • 4,5 cl vaniljevodka
  • 3 cl bananrom
  • saft af en lime
  • 1 cl simpel sirup
  • 5 cl friskpresset appelsinsaft
  • 8 cl hjemmelavet Bitter Lemon (jeg blander 1 del sirup til 3 dele danskvand/tonicvand)

De fem første ingredienser måles op i en shaker med is og rystes til alt er godt koldt. Hældes i et highballglas uden at si isen fra. Tilsæt derefter de 8 cl Bitter Lemon og rør forsigtigt rundt, så alt er blandet op. Pynt med bananbåd af appelsinskive med sejl af slikbanan.

Chartreuse Swizzle - med et kirsebærkysFimbulvinteren har stadig fat i land og rige. Så er det godt, at man med en enkelt cocktail kan drømme sig af sted til et mere tropisk sted.
Chartreuse Swizzle er en udsøgt drømmemaner - og så er den sjov at lave. Jeg fulgte Kaiser Penquins forbedrede udgave og tilføjede så en lille ekstra detalje.
Der er tale om stærke sager, som en sommeraften ved et bette bål kunne bide en alvorligt i haserne.
8 cl grøn Chartreuse
1,5 cl Wray og Nephew overproof rom
6 cl ananas juice
4 cl lime juice
3 cl falernum
Ryst alt med is og si derefter cocktailen over knust is i et rummeligt low ball glas.
Nu havde jeg tilfældigvis en lille flaske endnu ikke færdiglagret kirsebærlikør af fineste kvalitet, så den hældte jeg en smule af forsigtigt ned i midten af glasset for lidt ekstra sødme - og den smukke farve.
Pynt med noget pjat eller en lang, lækker limeskal som skal hænge mere ude ind inde - som en mamba der vogter på cocktailen

Chartreuse Swizzle - med et kirsebærkys
Fimbulvinteren har stadig fat i land og rige. Så er det godt, at man med en enkelt cocktail kan drømme sig af sted til et mere tropisk sted.

Chartreuse Swizzle er en udsøgt drømmemaner - og så er den sjov at lave. Jeg fulgte Kaiser Penquins forbedrede udgave og tilføjede så en lille ekstra detalje.

Der er tale om stærke sager, som en sommeraften ved et bette bål kunne bide en alvorligt i haserne.

  • 8 cl grøn Chartreuse
  • 1,5 cl Wray og Nephew overproof rom
  • 6 cl ananas juice
  • 4 cl lime juice
  • 3 cl falernum

Ryst alt med is og si derefter cocktailen over knust is i et rummeligt low ball glas.

Nu havde jeg tilfældigvis en lille flaske endnu ikke færdiglagret kirsebærlikør af fineste kvalitet, så den hældte jeg en smule af forsigtigt ned i midten af glasset for lidt ekstra sødme - og den smukke farve.

Pynt med noget pjat eller en lang, lækker limeskal som skal hænge mere ude ind inde - som en mamba der vogter på cocktailen

Suhm Heering FloatEn gang imellem falder jeg over en cocktail - eller som i dette tilfælde en highball - med den eneste virkeligt berømte danske cocktailingrediens: Cherry Heering.
Så prøver jeg den som regel, om ikke andet så for at holde mig orienteret.
Jeg er glad for at have orienteret mig i en Suhm Heering Float - så navngivet fordi ophavsmanden, Tyler Wang fra restauranten No 9. Park i Boston, er fascineret over det fulde navn på Cherry Heerings ophavsmand: Peter Frederik Suhm Heering.
Tilføjelsen Float knytter sig til den amerikanske tradition fra før flaskesodavanden holdt sit indtog, hvor boblende læskedrikke blev mikset af sirup, fløde, æg og mineralvand.
Denne version har en meget karakteristisk smag fra Root Beer, som en del mennesker ikke kan lide og som mest af alt smager af min barndoms Jenkatyggegummi. Begge nydelsesmidler er smagsat med olie fra sassafrastræets rod.
Hvis du ikke kan fordrage root beer - eller ikke kan få fingre i drikken - så kan cola bruges i stedet, men det bliver en noget andet highball.
6 cl Cherry Heering
2 cl gylden rom
1 æggeblomme
Et stort skud chocolate mole bitters
Root beer
Hæld kirsebærlikør, rom, æggeblomme og bitter i en shaker. Shake hårdt i en 10-15 sekunder før is tilsættes og du shaker til blandingen er godt kold.
Sis op i et highball glas og fyld forsigtigt op med kold, skummende root beer. Pynt med tre gode Maraschino kirsebær.

Suhm Heering Float
En gang imellem falder jeg over en cocktail - eller som i dette tilfælde en highball - med den eneste virkeligt berømte danske cocktailingrediens: Cherry Heering.

Så prøver jeg den som regel, om ikke andet så for at holde mig orienteret.

Jeg er glad for at have orienteret mig i en Suhm Heering Float - så navngivet fordi ophavsmanden, Tyler Wang fra restauranten No 9. Park i Boston, er fascineret over det fulde navn på Cherry Heerings ophavsmand: Peter Frederik Suhm Heering.

Tilføjelsen Float knytter sig til den amerikanske tradition fra før flaskesodavanden holdt sit indtog, hvor boblende læskedrikke blev mikset af sirup, fløde, æg og mineralvand.

Denne version har en meget karakteristisk smag fra Root Beer, som en del mennesker ikke kan lide og som mest af alt smager af min barndoms Jenkatyggegummi. Begge nydelsesmidler er smagsat med olie fra sassafrastræets rod.

Hvis du ikke kan fordrage root beer - eller ikke kan få fingre i drikken - så kan cola bruges i stedet, men det bliver en noget andet highball.

  • 6 cl Cherry Heering
  • 2 cl gylden rom
  • 1 æggeblomme
  • Et stort skud chocolate mole bitters
  • Root beer

Hæld kirsebærlikør, rom, æggeblomme og bitter i en shaker. Shake hårdt i en 10-15 sekunder før is tilsættes og du shaker til blandingen er godt kold.

Sis op i et highball glas og fyld forsigtigt op med kold, skummende root beer. Pynt med tre gode Maraschino kirsebær.

Tre nye barer i København

Efterhånden var det nogle måneder siden, min cocktailkammesjuk og jeg sidst havde tjekket den københavnske cocktailscene ud. Adskillige nye steder var kommet til rundt i byen, så det var på tide at udforske.

Vi besøgte tre nye steder, tre kælderbarer og fik tre gode oplevelser.

**Strøm**
Første stop gjorde vi ved Gråbrødre Torv, hvor nogle lidt usikre skridt ned ad en stejl, men heldigvis kort kældertrappe sendte os ned i en oase af blød belysning, god jazz og med byens smukkeste Art Deco tapet.

Fra barens logo til toilettets dekorationer; der er tænkt over tingene på Strøm bar og det hele går op i en meget indbydende helhed.

Vi fandt os en fin lille bænk for enden af baren, hvor vi kunne få lidt rygstøtte og samtidig følge med i bartendernes arbejde.

Kortet fik os til at udbryde både wauu og juhu - gamle favoritter, nye opdagelser og så hele tre forskellige cocktails på fad.

Først runde bød på en Death in the Afternoon til mig og en Cablegram til min makker. At man overhovedet kan få en champagnecocktail til 99 kroner i København - og den så er  lavet med the real stuff og med et håndelag så elegant, at cocktailen ikke opaliserede, afkrævede min respekt.

Hemmingway, som har opfundet cocktailen, mente, at man skulle have mindst en tre stykker, men det gik jo ikke, når vi skulle på en rundtur i kortet.

Næste runde fik vi begge en Zeppelin - en whiskey cocktail med både æggehvide og københavnsk honning. En dejlig sag som mindede mig en del om en Penicillin.

Sidste runde var en debut med cocktails fra fad til os begge. Vi delte en Dark And Stormy og en Punch -  gode ting, som dog ikke helt overbeviste mig om, at fadlagring for alvor bidrager med noget ekstra. Men jeg forstår sagtens, at det er en god og hurtig løsning for en bar - især til noget mere kompliceret end en Dark And Stormy.

Jeg synes, at Strøm er et virkeligt kvalitetsbekendtskab, sådan et sted, hvor jeg med glæde vil kigge forbi til en cocktail på vej til middag.

Det er et sted, hvor kunden og kvaliteten er i højsæde - det ses på detaljer som frisk eukalyptus og en lidt bedre champagne end annonceret, fordi en åben flaske fra aftenen før var ved hånden. Sådan noget er jeg til fals for.

**Madame Chu**
Næsten stop på ruten fandt vi, ved siden af Fugu på Gammel Strand, her førte den korte trappe os ned i en luksuriøs havneknejpe i Singapore i 30’erne.

Fra den lange højglanspolerede bardisk, over de flotte kobberlamper til de bordelbelyste tableauer i væggene er Madame Chu et udstyrsstykke.

Blot er valget af musik i den sammenhæng lidt overraskende - det var meget hipt og moderne - ikke at det var et problem blot lidt bemærkelsesværdigt - når nu resten er så helstøbt. Men det er uden tvivl en pointe.

Madame Chus cocktailkort udfordrer. Jeg genkendte ikke en eneste cocktail, men med fyndige navne og præcise beskrivelser, var det til at finde rundt i.

Jeg faldt for en Sabina All Night (rom, ahorn, karamel og dild) og blev fyrsteligt belønnet med en fornem lysegrøn cocktail i deliciøs balance mellem det lidt lumre sødladne og så den krasse dild.

Min kammesjuk havde valgt en Happy Ending (Bourbon, rabarber, mynte og absint) og var også mere end tilfreds med sit valg.

Næste runde faldt min meddrikker for en Candy X (rom, portvin, ingefær) en smuk og meget flabet romcocktail.

Jeg stod til søs: Lost At Sea (gin, havtorn, aloe vera og thailandsk basilikum). Havtorn var et nyt bekendtskab, som på en og samme tid er syrlig og mineralsk - nok derfor at det nye nordiske køkken er så glad for den - nordens citron. Her var brugt havtornsyltetøj og cocktailen sad lige i skabet.

Som afslutning var vi omkring en No 42. (vodka, Lillet Rose, tomat, rabarber, citron) og en Red or Dead (gin, rød peberfrugt, citron og sukker). Almindeligvis gider jeg ikke vodkacocktails, men sammensætningen af tomat og rabarber ville formentlig have været for akavet, hvis der også skulle have været enebær fra gin ind over.

Madame Chu udfordrer og slipper fra det - men det er lidt et sted, hvor man skal have skulderen først ind ad døren. En bar der poserer lidt og lægger op til at gæsterne også gør det. Ikke at vi fik andet end udsøgt betjening og gik glade - og en smule slingrende - op ad kældertrappen.

**Ourselves Alone**
Sidste stop var i Badstuestræde. Først og fremmest bemærker man, at det ikke er et sted, hvor man går lige ind. Man ringer på og bliver lukket ind. Ikke fordi man skal ses an eller sorteres fra, men for at man kan blive serviceret fra første øjeblik. Så hjælpes man af frakken og kan vælge at sidde ved de ikke særligt talrige møbelopstillinger - fine plydsesmøbler fra 20’erne og 30’erne i douce farver omkring lave borde - eller ved baren.

Vi valgte selvfølgelig baren - det var en god indskydelse viste det sig.

Vi havde stort set fra vi kom til vi gik bartender Knut Randhems udelte opmærksomhed - det var lige noget for os og jeg gætter på, at han havde ringen for ørerne da vi gik, så meget spurgte og snakkede vi.

Men det er også meningen. Ourselves Alone er en cocktailbar uden et cocktailkort.

Enhver bestilling forudsætter med andre ord en dialog og en ideudveksling. Det fungerede 100 procent for os.

Den eneste cocktail der ikke er nogen diskussion om, er den lille tørstvækker man får sammen med det første glas vand, mens man finder sig til rette og får kigget sig rundt og lader stedets rolige og velafbalancerede stemning glide over sig.

Første runde var et par gin klassikere transponeret til bourbon. En Last Word og en 20th Century. Især Knuts fortolkning af 20th Century var fremragende: Bourbon, Amer Picon og brun creme de cacao. Den var så god, at han har givet den navnet Middle of the 20th. Century.

Derefter var vi omkring et par æggehvideklassikere: Clover Club og en Bourbon Sour og som aftenens finale fik vi to Ramos Gin Fizz - ikke at tiden var så fremskreden, at det nu var tid til morgencocktails, men tæt på.

Ourselves Alone er sådan et sted, alle bør drive hen efter selv et halvdårligt måltid på en kedelig restaurant.

Et sted, hvor enhver aften får en rolig og på en eller anden måde højstemt afslutning. Faktisk vil jeg gå så vidt som til at sige, at det er et uendeligt maskulint sted, med en dyb, feminin sjæl - på den bedste af alle måder. Sådan et sted, man egentlig ikke burde fortælle nogen om, af skræk for at det forandrer sig.

Kirsebær og ginJeg synes at jeg snubler over cocktails med gin og kirsebær over alt, hvor jeg kommer på nettet og så synes jeg, at jeg ville forsøge mig selv.
6 cl gin - jeg brugte Old English Gin fra Hammer og søn
1,5 cl kirsebærvin - Frederiksdal Nielstrupmark 2009
0,75 cl Amaretto
0.75 cl Maraschino lokør
5 syltede Maraschino kirsebær
Kirsebær, likør, kirsebær og Amaretto plumpes i bunden af et passende glas og smattes forsigtigt sammen med en muddler eller skaftet af en trægrydeske. Derefter tilsættes is og ginen. Rør cocktailen passende kold.
Og hvis du som jeg er nu forbruger af Old English Gin - så vær opmærksom på, at flasken skal trækkes op med proptrækker - det tager lidt tid især fordi forseglingen er tyk og god. Cocktailen kan gå hen og blive lidt for fortyndet af ventetiden.

Kirsebær og gin
Jeg synes at jeg snubler over cocktails med gin og kirsebær over alt, hvor jeg kommer på nettet og så synes jeg, at jeg ville forsøge mig selv.

Kirsebær, likør, kirsebær og Amaretto plumpes i bunden af et passende glas og smattes forsigtigt sammen med en muddler eller skaftet af en trægrydeske. Derefter tilsættes is og ginen. Rør cocktailen passende kold.

Og hvis du som jeg er nu forbruger af Old English Gin - så vær opmærksom på, at flasken skal trækkes op med proptrækker - det tager lidt tid især fordi forseglingen er tyk og god. Cocktailen kan gå hen og blive lidt for fortyndet af ventetiden.

New Fashioned
Jeg har tidligere prøvet kræfter med den måske allermest ikoniske af alle cocktails Old Fashioned og der er ikke mange håndtag at skrue på, før man enten begår overgreb på den eller forandrer den til ukendelighed.
Jeg havde nu alligevel lyst til at forsøg mig, da jeg efter at have set denne video bare måtte forsøge mig med fat washing.
Jeg besluttede mig for at lave bacon infuseret bourbon og så mixe en cocktail passende for det kommende amerikanske valg:
6 cl bacon vasket bourbon (jeg stegte 6 skiver bacon og blandede det overskydende fedt sammen med 10 cl Bulleit Bourbon. Efter 6 timer i fryseren var det lige til at si det hårde fedtstof fra)
1 colasukkerknald (jeg inddamede  1 cl Coca Cola - tror det skal være den sukkerholdige - i et bredbundet fad i 12 timer ved 50 grader og knuste den tørrede væske til pulver, som jeg støbte til en sukkerknald i et skruelåg)
4 bløb kirsebærbitter
2 Coca Cola isterninger (den må du selv regne ud)
1 syltet kirsebær
Put colasukkerknalden i bunden af et lavt, bredt glas og dyp kirsebærbitteren på den - smat nu det hele ud med en ske, tilsæt bacon bourbonen og colaisterningerne og pynt med krisebærret.

New Fashioned

Jeg har tidligere prøvet kræfter med den måske allermest ikoniske af alle cocktails Old Fashioned og der er ikke mange håndtag at skrue på, før man enten begår overgreb på den eller forandrer den til ukendelighed.

Jeg havde nu alligevel lyst til at forsøg mig, da jeg efter at have set denne video bare måtte forsøge mig med fat washing.

Jeg besluttede mig for at lave bacon infuseret bourbon og så mixe en cocktail passende for det kommende amerikanske valg:

  • 6 cl bacon vasket bourbon (jeg stegte 6 skiver bacon og blandede det overskydende fedt sammen med 10 cl Bulleit Bourbon. Efter 6 timer i fryseren var det lige til at si det hårde fedtstof fra)
  • 1 colasukkerknald (jeg inddamede  1 cl Coca Cola - tror det skal være den sukkerholdige - i et bredbundet fad i 12 timer ved 50 grader og knuste den tørrede væske til pulver, som jeg støbte til en sukkerknald i et skruelåg)
  • 4 bløb kirsebærbitter
  • 2 Coca Cola isterninger (den må du selv regne ud)
  • 1 syltet kirsebær

Put colasukkerknalden i bunden af et lavt, bredt glas og dyp kirsebærbitteren på den - smat nu det hele ud med en ske, tilsæt bacon bourbonen og colaisterningerne og pynt med krisebærret.

Hemingway DaiquiriEn lidt lurvet herre kommer ind på en bar, beder om at få lov at benytte toilettet, bemærker de lækre drinks på disken på vej ud, får en smagsprøve..
Sådan begynder en af de bedste cocktail anekdoter, fordi manden er Ernest Hemingway og fordi baren hedder Floridita og ligger i Havana i Cuba.
Men det er ikke en simpel anekdote - folk har faktisk skrevet bøger om den - og der er mange teorier om, præcis hvilken cocktail skal bære navnet Hemingway Daiquiri.
Romeksperten Matt Robold argumenterer overbevisende for, at en Papa Doble ikke er det samme som en Hemingway Daiquiri i dette essay.
Hemmingwayeksperten - og cocktailhistorikeren - Philip Greene er i øvrigt enig.
Og jeg glæder mig til hans bog udkommer i november - den er forudbestilt og dukker op på min iPad, når jeg næsten har glemt, at den er på vej.
Men tilbage til ugens cocktail. Jeg blev enig med mig selv om, at når nu jeg var nødt til at skære i en helt grapefrugt, så var det lidt sølle, kun at bruge 1 teskefuld saft, så jeg skruede lidt på citrusbalancen og tilsatte også sukker:
6 cl hvid rom
2 cl grapefrugtsaft
1 teskefuld Maraschino likør
1 teskefuld limesaft
1 teskefuld sukkersirup
Alt måles op i en shaker med is, rystes kraftigt og sis i et passende glas fyldt med knust is. Kan pyntes med en skive lime, eller en humpel grapefrugt og drikkes bedst med sugerør.

Hemingway Daiquiri
En lidt lurvet herre kommer ind på en bar, beder om at få lov at benytte toilettet, bemærker de lækre drinks på disken på vej ud, får en smagsprøve..

Sådan begynder en af de bedste cocktail anekdoter, fordi manden er Ernest Hemingway og fordi baren hedder Floridita og ligger i Havana i Cuba.

Men det er ikke en simpel anekdote - folk har faktisk skrevet bøger om den - og der er mange teorier om, præcis hvilken cocktail skal bære navnet Hemingway Daiquiri.

Romeksperten Matt Robold argumenterer overbevisende for, at en Papa Doble ikke er det samme som en Hemingway Daiquiri i dette essay.

Hemmingwayeksperten - og cocktailhistorikeren - Philip Greene er i øvrigt enig.

Og jeg glæder mig til hans bog udkommer i november - den er forudbestilt og dukker op på min iPad, når jeg næsten har glemt, at den er på vej.

Men tilbage til ugens cocktail. Jeg blev enig med mig selv om, at når nu jeg var nødt til at skære i en helt grapefrugt, så var det lidt sølle, kun at bruge 1 teskefuld saft, så jeg skruede lidt på citrusbalancen og tilsatte også sukker:

  • 6 cl hvid rom
  • 2 cl grapefrugtsaft
  • 1 teskefuld Maraschino likør
  • 1 teskefuld limesaft
  • 1 teskefuld sukkersirup

Alt måles op i en shaker med is, rystes kraftigt og sis i et passende glas fyldt med knust is. Kan pyntes med en skive lime, eller en humpel grapefrugt og drikkes bedst med sugerør.

Weissen SourNår man får et par fantastiske high ball/Collins glas i gave, så skal de indvies også selv om det er søndag og klokken kun er 12:
Jeg har bemærket at både high balls og øl cocktails er en ny trend, og denne har jeg længe haft kig på. Den er udviklet af Kevin Diedrich. Mestendels er der tale om en Bourbon sour med øl ;)
6 cl bourbon
2 cl friskpresst citronsaft
0.75 cl simpel sirup - eller ahorn sirup
1 teskefuld appelsinmarmelade af god kvalitet
Bløb orange bitter
Hvedeøl
Smid de første fem ingredienser i en isfyld shaker og ryst kraftigt - marmeladen skal være helt opløst.
Si op i isfyld high ball glas fyld efter med en god, frisk hvedeøl - jeg brugte Weihenstepahner Vitus Weizenbock, hvor der er fuld knald på appelsinen, men en øl med lidt færre procenter som Hoegaarden eller den hjemlige Hvid fra Indslev vil også være god.
Hvis man lige har bagt friske rosmarinkringler og bikset en lille ostedip sammen, så er det godt til.

Weissen Sour
Når man får et par fantastiske high ball/Collins glas i gave, så skal de indvies også selv om det er søndag og klokken kun er 12:

Jeg har bemærket at både high balls og øl cocktails er en ny trend, og denne har jeg længe haft kig på. Den er udviklet af Kevin Diedrich. Mestendels er der tale om en Bourbon sour med øl ;)

  • 6 cl bourbon
  • 2 cl friskpresst citronsaft
  • 0.75 cl simpel sirup - eller ahorn sirup
  • 1 teskefuld appelsinmarmelade af god kvalitet
  • Bløb orange bitter
  • Hvedeøl

Smid de første fem ingredienser i en isfyld shaker og ryst kraftigt - marmeladen skal være helt opløst.

Si op i isfyld high ball glas fyld efter med en god, frisk hvedeøl - jeg brugte Weihenstepahner Vitus Weizenbock, hvor der er fuld knald på appelsinen, men en øl med lidt færre procenter som Hoegaarden eller den hjemlige Hvid fra Indslev vil også være god.

Hvis man lige har bagt friske rosmarinkringler og bikset en lille ostedip sammen, så er det godt til.

WallingfordEn flaske Kina L’Avion L’Or er faldet i mit lod - internettet er en dejlig ting - og den tænkte jeg skulle åbnes i dag. Google ledte mig på sporet af to fund Jamie Boudreau og hans cocktail Wallingford, som han har udviklet via sit gyldne målestok forhold: 6:3:1
6 cl gin
3 cl Kina L’Avion D’Or (Lillet Blanc eller tør vermouth kan også bruges)
1 cl Orange Curacao
Appelsinbitter
Ingredienserne røres kolde i et glas, et afkølet martiniglas gnids med en twist grapefrugtskal og Wallingford sis i glasset.

Wallingford
En flaske Kina L’Avion L’Or er faldet i mit lod - internettet er en dejlig ting - og den tænkte jeg skulle åbnes i dag. Google ledte mig på sporet af to fund Jamie Boudreau og hans cocktail Wallingford, som han har udviklet via sit gyldne målestok forhold: 6:3:1

  • 6 cl gin
  • 3 cl Kina L’Avion D’Or (Lillet Blanc eller tør vermouth kan også bruges)
  • 1 cl Orange Curacao
  • Appelsinbitter

Ingredienserne røres kolde i et glas, et afkølet martiniglas gnids med en twist grapefrugtskal og Wallingford sis i glasset.

Earl Gray MarteaniAudrey Saunders er en sej kone - hendes motto er Gin - the other white meat. Og så har hun udviklet to af mine favoritcocktails Old Cuban og Gin Gin Mule og her kommer endnu en, som en god ven bestilte da jeg besøgte Pegu Club forleden aften.
Det er ikke en cocktail, man sådan kan lave spontant - ved mindre man har Earl Gray gin parat - men med lidt forberedelse er den lige til.
4,5 cl Earl Gray infuseret gin *
2 cl friskpresset citronsaft
1,5 cl Earl Gray - eller almindelig - simpel sirup **
Æggehvide
Alle ingredienser hældes i en shaker uden is og rystes grundigt i 20-30 sekunder. Tilsæt derefter is og ryst til shakeren er kold. Sis op i et martiniglas.
* Brug en teskefuld god Earl Gray te per 2 dl gin - skal trække i mindst 2 timer og derefter sis.
** I stedet for at koge simpel sirup af lige dele vand og sukker, brug i stedet brygget Earl Gray te. Kog i to minutter og køl derefter af. Kan holde sig længe i køleskabet.

Earl Gray Marteani
Audrey Saunders er en sej kone - hendes motto er Gin - the other white meat. Og så har hun udviklet to af mine favoritcocktails Old Cuban og Gin Gin Mule og her kommer endnu en, som en god ven bestilte da jeg besøgte Pegu Club forleden aften.

Det er ikke en cocktail, man sådan kan lave spontant - ved mindre man har Earl Gray gin parat - men med lidt forberedelse er den lige til.

  • 4,5 cl Earl Gray infuseret gin *
  • 2 cl friskpresset citronsaft
  • 1,5 cl Earl Gray - eller almindelig - simpel sirup **
  • Æggehvide